Lammekrone med urtepanade, bagte grøntsager og kartoffelmos

Lammekrone med urtepanade, bagte grøntsager og kartoffelmos

Disclaimer: Til tider kan vi have brugt en opskrift billede af tilsvarende karakter kun vejledende.

  • 0 of 5

Ingredienser

Til kartoffelmosen:
1 kg. kartofler (der let koger ud)
200 g. smeltet smør
1,5 dl. mælk
1,75 dl. piskefløde
Salt

Til grøntsagerne:
1 fennikelknold skåret i skiver
2 rødløg i kvarte
3 fed hvidløg
2 gulerødder skåret i stave
1 aubergine skåret i stave
Olivenolie
Salt og peber

Til lam og urtepanaden:
4 skiver daggammelt brød
2 spsk. hakket persille
2 spsk. rosmarin
2 spsk. hakket mynte
2 stykker lammeryg med 6 ben på hvert stykke. 'French trimmed', dvs. med benene skåret fri til 'håndtag'
1 spsk. dijonsennep
Salt og peber
1,25 dl. hvidvin

Retten præsenterer sig flot med den grønne urtepanade, og så giver den en fantastisk smag til kødet. Serveret med grøntsager og kartoffelmos er den en meget elegant og samtidig enkel ret.

Antal: 4 personer
Forberedelsestid: 25 minutter 
Tilberedningstid: 45 minutter
Du skal bruge: kasserolle og bradepande

Tilberedning af kartoffelmos:
1: Forvarm ovnen til 180°C.

2: Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker, og kom dem i en gryde med koldt vand tilsat 1 tsk. salt. Bring dem i kog, og kog dem i ca. 10 minutter, eller indtil de er møre. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne tørre.

3: Varm smør, mælk og fløde op i en gryde.

4: Sæt K-spaden på maskinen, og kom kartofler og flødeblandingen i skålen, og rør det sammen til en cremet mos ved middel hastighed. Sæt mosen til side.

Tilberedning af kød og grøntsager:
1: Forvarm ovnen til 190°C.

2: Kom grøntsagerne i et ildfast fad, stænk med olie, krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen i 20 minutter.

3: Sæt foodprocessoren på maskinen med kniven monteret. Kom brød og urter i foodprocessoren, og kør det ved middel hastighed, til det er blevet til fine brødkrummer.

4: Rids skindsiden af lammekødet, krydr godt med salt og peber, og brun det godt af i en gryde (gem stegeskyen i gryden). Smør sennep godt ud over lammekødet, og dæk det med krummeblandingen. Sæt lammet ind oven på grøntsagerne i ovnen. Kog gryden af med lidt vand, og hæld skyen i ovnfadet. Bag det hele i ovnen i yderligere 20 minutter.

5: Tag lammet ud af ovnen, og lad det hvile i fem minutter. Skær kødet ud i koteletter, og server dem med grøntsagerne, stegeskyen og kartoffelmosen.

Tip: Lad gerne lammekødet hvile længe tildækket med alufolie og et håndklæde. På den måde bliver saften i kødet, og det bliver supermørt.

Læg en kommentar ud

Stjerneanmeldelser